Velkommen til Rynkeby Private Børnehus

Vi er en lille privat institution, som har plads til 46 børn i børnehaven og 14 børn i vuggestuen. Vi har eksisteret siden 1971 og har en faglig stærk kerne af personale, som brænder for stedet og for husets værdier.

Huset har en passende størrelse, som gør, at børnene kender personale på kryds og tværs af vores vuggestue, Vuggen og børnehavestuerne. Relationerne bliver således tættere - både imellem barn og barn og ikke mindst imellem børn og personale. Derved bliver overgangen fra vuggestue til børnehave lettere for det enkelte barn. Desuden lærer børn af hinanden, de store viser vejen for de små, og børnene lærer også at drage omsorg for hinanden.

Vi vægter traditioner, sociale relationer, nærvær, udeliv, rummelighed, troen på egne evner, kulturelle oplevelser og forældresamarbejde.

Vi har ingen lukkedage og vi har samme takst som de kommunale institutioner, og der kan søges om delvis eller hel friplads.

Vi holder åbent mandag til torsdag fra 6 til 16.30 - og fredag fra 6 til 16.00.

Kontakt os gerne for yderligere information, og få en snak om hvad vi kan byde på. Vi byder Jer gerne velkommen til et besøg, som vi kan aftale telefonisk eller pr. email.

Log hurtigt ind i Miniboks

Indtast dit brugernummer eller brugernavn, samt din adgangskode, for at logge ind i Miniboks.

Rynkeby Private Børnehus er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.